Udfordring:
En del af totalrenoveringen var oprindelig udskiftning af det gamle et-strengs varmeanlæg. Behovet var stort idet de 3 store teknikrum i afdelingen var nedslidte og afkølingen kunne ikke opfylde de lovmæssige krav, med dårlig økonomi og til følge. Desværre blev renoveringsprojektet beskåret med ca. 50 mill. og her var varmeanlægget en del af besparelsen. Således stod afd. 24 pludselig med et problem der skulle løses inden for en kortere årrække.

Løsningen:
SAB indledte et samarbejde med Sønderborg fjernvarme der havde en god ide´. Ideen bestod i, at varmt brugsvands produktionen skulle foregå ved hjælp af en unit i lejligheden og ikke i de traditionelle store centrale teknikrum. Fjernvarmen havde samtidig interesse i projektet idet det kunne være et led i deres plan for, at reducere CO2 mængden. Den reducerede udledning af CO2 kunne opnås ved, at ændre anlægget til et 2 – strengs anlæg med bedre afkøling og mindre spildvarme, fjerne brugsvands cirkulationsledningen på ca. 500 meter pr. teknikrum samt, at sikre optimal fordeling af varmen via nye ventiler på alle radiatorer. De gamle tenikrum i kælderen på Søgræsvej 2-5-8 kunne således nedlægges med en stor besparelse på elforbruget til følge idet de gamle pumper på varmekredsen og varmt brugsvands cirkulation kunne fjernes. I forbindelse med totalrenoveringen af afdelingen blev der ført et nyt vandrør op i lejlighederne og da der alligevel skulle trækkes nye varmerør rundt i lejligheden var det oplagt at forny vandinstallationen samtidig. Medio år 2007 var SAB, Fjernvarmen og Håndværkergården klar til, at præsentere et projekt for afdelingsbestyrelsen i afd. 24 som senere er optimeret væsentligt af montørerne. Afdelingsbestyrelsen sagde ok, hvorefter beboerne ligeledes godkendte projektet efter noget tovtrækkeri.          

Resultatet:
De 5 blokke der forsynes af teknikrummet i Søgræsvej 5 afleveres inden jul, og her kan man mærke, at kældrene nu har en normal temperatur for en kælder. Tidligere var kældrene varmet op af spildvarme fra rørene og denne temperaturforskel er en god indikator for, at der er en god besparelse på de samlede energiudgifter for afdelingen i vente. Varmeafregningen for den enkelte beboer foregår nu direkte med Sønderborg Fjernevarme via kaloriemåleren i unitten. Samtidig er der nu monteret en vandmåler, som sikrer, at hver beboer kun betaler for eget forbrug. Som billederne viser er rørføringen udført således, at det forvolder mindst mulig skade og beboerne har fået en ny vand og varmeinstallation. Den reelle energibesparelse er endnu ikke opgjort, men faktum er at vedligeholdelseskontoen kan reduceres og produktionen af varme og varmt brugsvand er billigere nu end før.

Beboeren udtaler:
”Vi var faktisk temmelig skeptiske og vi mente ikke det kunne være rigtigt, at vi skulle betale for alt dette når vi har varme i forvejen. Men det fungerer fint og det er dejligt, at vi kan følge med i forbruget på måleren i skabet hele tiden. Håndværkerne har været meget flinke og man kan jo næsten ikke se, at de har været der. Vi håber, at vi sparer penge og når det gamle anlæg var nedslidt – så er det jo godt vi har fået det lavet.”

Fakta om projektet:
Opstart september år 2007 - forventet afsluttet år 2012 -2013

Kontaktpersoner:
Thorvald Pedersen, Flemming Fisker Sørensen, Vilberg Olafsson, Brian Hohlmann og Henning Christensen

Billeder fra afd. 24

Plantegning
Det gamle teknikrum der kan nedlægges, efterhånden som projektet skrider frem.
Unit monteret i højskab i gangen.
Gulvet i gangen brydes op og der trækkes rør fra unitten.
Det færdige gulv i gangen.
Køkkenskab demonteres.
Bunden i skabene skæres op, for at kunne trække rørene under skabet.
Rørpanel i køkkenet, radiatortilslutning og den nye ventil.
Rørpanel i stue.
Skjult rørføring ved terrassedør.